27. mar. 2024
Af Sofie Nymand

Dødsfaldet ramte hele familien: Øjeblikket med Annisette ved graven giver stadig Rudi tårer i øjnene

Rudi Nielsen 
Rudi Nielsen
Foto: Hanne Juul
Dødsfaldet kom som et chok for Rudi Nielsen, og øjeblikket ved graven kan stadig få tårerne frem.

I 2006 mistede Savage Annisette Koppel sit livs kærlighed, da Thomas Koppel pludselig faldt om og døde, 61 år gammel.

Dødsfaldet ramte hele familien, og det var også et stort chok for sangerindens storesøster, Rudi Nielsen. Og særligt ét øjeblik fra de efterfølgende dage kan stadig give hende tårer i øjnene.

Det ses i DR-dokumentaren ”Annisette – Rebel for livet”, hvor Rudi fortæller om Thomas Koppels bisættelse:

– Det var en smuk afsked, vi tog med Thomas. Og jeg glemmer ikke, da vi stod ved graven. Annisette stod med Thomas’ hat og sagde: ”Den skal du have med dig.”

Mens Rudi Nielsen fortæller om øjeblikket, hvor hendes lillesøster stod ved graven, får hun våde øjne og indskyder:

– Nu bliver jeg helt rørt. Og så smed hun den (hatten, red.) ned til ham.

Rudi Nielsen mistede selv sin mand, fodboldikonet Harald Nielsen, i 2015, efter længere tids sygdom. Ligesom Rudi havde været der for sin lillesøster, var Annisette der for hende.

Harald Nielsen bisættes fra Skovshoved Kirke. Rudi Nielsen ankommer til kirken med sin søster, Annisette.
Rudi ankom med sin søster, Annisette, da Harald Nielsen blev bisat fra Skovshoved Kirke i 2015.
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: