28. mar. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Er ikke totalt afvisende: Prinsesse Isabella og kronprins Christian har det okay med kongeparrets sjove tradition

Prinsesse Isabella, kronprins Christian og kong Frederik
Prinsesse Isabella, kronprins Christian og kong Frederik
Foto: Jesper Sunesen
Der er skruet op for familiehyggen i påskeferien for kongeparret og deres børn, der er taget udenlands for at lade batterierne op. Traditionen tro skal der hygges med sang og god mad i påskedagene.

Kongeparret og deres børn er taget på påskeferie udenfor landets grænser, og de har helt sikkert taget nogle af påsketraditionerne hjemmefra med sig langt væk.

Kong Frederik og dronning Mary og børnene holder helt sikkert fast i en særlig påsketradition, der inkluderer sang og musik, som fylder en del i påsken i kongefamilien.

Det kommer kong Frederik faktisk ind på i bogen ”Kongeord”.

– Vores familie har en fin tradition i påsken, hvor vi sammen med børnene mødes med gode venner til påskefrokost, og her synger vi en håndfuld danske sange plus et par snapseviser, fortæller Frederik, der har meget mere på hjerte om påskehyggen.

Kong Frederik fortæller, at man forinden har samlet sangteksterne i et lille klippe-klistre-hæfte, der omdeles ved påskebordet. Både voksne og børn synger med.

Børnene er ikke totalt afvisende

Kong Frederik siger i bogen, at børnene og deres jævnaldrende venner er helt okay med at sidde og synge sammen med de voksne – noget Frederik selv havde det mere anstrengt med, da han var teenager.

Det er nok især kronprins Christian og prinsesse Isabella, som kunne være pinligt berørte over at se og høre deres forældre synge snapseviser.

Isabella og Christian og deres søskende har det dog ifølge kong Frederik helt fint med påskesang og højlydt hygge.

– Men vores børn og deres venner og veninder er ikke totalt afvisende. De kan se – og høre, ikke mindst – at vi andre synger igennem og tilmed ser glade ud, lyder det fra kong Frederik i ”Kongeord”.

Læs mere om: