9. maj. 2024
Af Christinna Braun, Marianne Singer

Ikke set før! Det fik prinsesse Benedikte i gave til sin surprise-fødselsdag

Prinsesse Benedikte.
Prinsesse Benedikte.
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Benedikte blev overrasket af sine venner med en stor surprise-fødselsdag

Den 29. april fyldte prinsesse Benedikte 80 år, og hun blev fejret fint og flot af sin familie.

En uges tid efter – den 7. maj – var det så vennernes tur til at fejre prinsessen, men det anede Benedikte intet om.

Hun troede, hun skulle til middag hos et vennepar nord for København, men undervejs i bilen fik prinsessen besked om, at middagen var rykket til restaurant Kongekilden i Klampenborg på grund af et uheld i køkkenet.

Hvad prinsesse Benedikte dog ikke vidste var, at en række af hendes venner stod klar til at overraske hende med flag og fødselsdagsmiddag for at fejre 80-års fødselsdagen.

Næsten 70 danske medlemmer af OB-PS, The Olave Baden-Powell Society, deriblandt mange gode venner og bekendte, tog dermed fusen på prinsessen, som bestemt ikke havde regnet med denne overraskelse.

Se gæsterne til surprisemiddagen i linket herunder.

Prinsesse Benediktes flotte gave

Og som om det ikke var nok, fik prinsesse Benedikte en fornem gave under middagen.

Under surprise-middagen kunne OB-PS’ danske koordinator, tidl. spejderchef i Det Danske Spejderkorps Marianne Karstensen, nemlig meddele prinsesse Benedikte, at der blandt de danske medlemmer af OB-PS er doneret et stort beløb, så prinsessen nu selv kunne tildeles en ”Princess Benedikte Award”.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-09/benedikte-gave.png
Foto: OB-PS

Ifølge OB-PS gives ”Princess Benedikte Award” til de personer, som har doneret et særlig stort beløb til pigespejdernes verdensorganisation. I Danmark har aktuelt 6 medlemmer af OB-PS denne prestigefyldte pris.

OB-PS holder sit årsmøde for alle internationale medlemmer i København til august. Her deltager mere end 300 medlemmer af OB-PS fra hele verden. Traditionen er, at alle nye OB-PS medlemmer bliver præsenteret for hele forsamlingen og får overrakt en nål og et medlemsbevis af Prinsesse Benedikte.

Den eneste forskel er bare, at prinsesse Benedikte denne gang også selv skal præsenteres i forbindelse med modtagelsen af sin egen award.

Og det er ifølge OB-PS ikke sket før!

The Olave Baden-Powell Society, OB-PS er en international bevægelse.

Den er navngivet efter Lady Olave Baden-Powell, som var gift med Robert Baden-Powell, der stiftede spejderbevægelsen. OB-PS har til formål at indsamle midler til pigespejdernes internationale arbejde, World Association of Girl Guides and Girl Scout, WAGGGS.

Prinsesse Benedikte har i 40 år været protektor for OB-PS og har haft en signifikant betydning for bevægelsen, der har medlemmer i mere end 30 lande.

Læs mere om: