24. apr. 2024
Af Luise Marie Bekker

Jon Bon Jovis søn skal giftes med kæmpe filmstjerne: Vil synge til brylluppet

Jon Bon Jovi.
Jon Bon Jovi.
Foto: Drew Gurian/AP/Ritzau Scanpix
Jon Bon Jovi vil synge til sin søns bryllup med megastjerne trods problemer med stemmebåndet.

Efter en operation på stemmebåndet er Jon Bon Jovi, 62, ikke sikker på, at han kan holde til flere turnéer.

Men der er én begivenhed, hvortil han ikke vil holde sig fra at synge.

Sønnen Jake Bongiovi, 21, friede til "Stranger Things"-skuespillerinden Millie Bobby Brown, 20, i 2023, og da Jon Bon Jovi blev spurgt, om han ville optræde ved parrets bryllup, sagde han til People Magazine:

– Ja, bestemt!

Jake Bongiovi, Millie Bobby Brown, Dorothea Bongiovi og Jon Bon Jovi.
Jake Bongiovi, Millie Bobby Brown, Dorothea Bongiovi og Jon Bon Jovi.
Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Ung og yderst succesfuld

På trods af at hans søn og sønnens brud er yngre end de fleste, der i dag bliver gift, er han fortrøstningsfuld – han glæder sig til at blive en svigerfar.

Millie Bobby Brown blev i 2016 verdenskendt som Eleven i Netflix' megahit "Stranger Things".

Stranger Things
Stranger Things
Foto: Netflix

Hun spillede titelrollen i begge "Enola Holmes"-film, og senest har hun spillet hovedrollen i Netflix-filmen "Damsel".

Derudover arbejder hun som model og har sit eget kosmetikmærke.

Hun er altså yderst succesfuld af sine blot 20 år.

Jake Bongiovi arbejder også som model.

På fredag udkommer en spritny dokumentar i fire dele om Jon Bon Jovi og hans musikalske lavpunkt – da han ikke længere kunne ramme tonerne og måtte opereres i stemmebåndet.

Den udkommer på streamingtjenesten Hulu.

Læs mere om: