24. apr. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen, Marianne Singer, Ulrik Ulriksen

Afslører stor nyhed: Prinsesse Benedikte er flyttet hjem til Danmark

Prinsesse Benedikte
Prinsesse Benedikte
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Benedikte afslører nu, at hun bor fast i Danmark.

I anledning af prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag har hun givet et stort interview til BILLED-BLADET, hvor hun blandt andet fortæller om sit forhold til sine to søstre og til sine børn og børnebørn.

Og så afslører prinsessen også en stor nyhed under interviewet.

Til spørgsmålet om, hvor ofte hun er i Danmark, svarer prinsesse Benedikte nemlig:

- Jamen, jeg bor her sådan set fast, fortæller prinsessen og understreger dermed, at hun nu er flyttet til Danmark.

- Og så tager jeg af og til ned til Berleburg og er der måske en uge. Om sommeren opholder jeg mig der en måned, fortæller prinsesse Benedikte.

Billeder fra Berleburg Slot

I øjeblikket er der fuld gang af fejringen af prinsesse Benediktes 80-års fødselsdag, hvor hun blandt andet er blevet fejret af Dressurens Venner og en række af hendes ridesportsprotektioner ved en middag på Sølyst og med åbningen af en udstilling om hendes kjoler på Koldinghus.

På selve fødselsdagen den 29. april fejres prinsesse Benedikte privat af familie og venner, oplyser kongehuset.

Læs det store fødselsdagsinterview med prinsesse Benedikte i BILLED-BLADET, der er på gaden 25. april, hvor prinsessen blandt andet taler ud om alderen, genertheden, stoltheden over familien, fremtiden og meget mere!

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-24/Webgrafik_BB17-forsider_0.jpg

Læs mere om: