24. apr. 2024
Af Marianne Singer

Kong Frederik ankommer i højt humør til stor åbningsfest

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Kong Frederik besøger ny skole for journalistik og kommunikation
Video: Marianne Singer
En veloplagt kong Frederik er onsdag eftermiddag ankommet til indvielsen af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles nye uddannelsesbygning i København.

Der var masser af smil på læben, da kong Frederik onsdag eftermiddag ankom til indvielsen af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)'s nye uddannelsesbygning i København.

Her venter der ham nu et omkring to timer langt spændende program, hvor han vises rundt på skolen, møder studerende og får information om forskellige uddannelser.

Se videoen af kong Frederiks ankomst øverst i artiklen

Slutter festligt

Besøget slutter af med en stor officiel indvielsesfejring i auditoriet, hvor kong Frederik vil holde en tale og derefter lytte til andre velkomsttaler og musikalsk underholdning.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er en fusion i 2008 mellem Den Grafiske Højskole (etableret i 1943) og Danmarks Journalisthøjskole (etableret i 1962).

Uddannelsesbygningen benyttes dagligt af studerende på BA-studieretningerne Kommunikation, Medieproduktion og Ledelse, Coded Design, Grafisk Design, Interaktivt Design, Kreativ Kommunikation samt Tv- og Medietilrettelæggelse.

Skolen efter- og videreuddanner desuden årligt godt 1500 kursister inden for især kommunikation og journalistik.

Læs mere om: