5. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Prins Harrys besøg i England falder sammen med royal festivitas

Prins Harry
Prins Harry
Foto: Chris Graythen/AFP/Ritzau Scanpix
På onsdag vender prins Harry hjem til England, og samme dag er Buckingham Palace vært for årets første udgave af "The King's Garden Party".

Det er ikke meget tid, prins Harry har opholdt sig i England de seneste år. Senest var han på besøg i sit hjemland for tre måneder siden, da han i februar kortvarigt besøgte sin far, kong Charles, idet det var blevet offentliggjort, at kongen har kræft.

I næste uge vender prins Harry tilbage til England, og denne gang er anledningen noget med glædesfyldt.

Det er nemlig 10 år siden, at prins Harry var med til at oprette the Invictus Games, og det markeres i St Paul’s Cathedral i London onsdag den 8. maj.

Selvsamme dag afholder Buckingham Palace den traditionsrige ’The King’s Garden Party”, hvor flere end 30.000 gæster ventes at komme, og hvor medlemmer af den kongelige familie også har for vane at deltage.

Først på onsdag vil hoffet ifølge Dailymail meddele, hvilke royale familiemedlemmer der deltager i den traditionsrige begivenhed.

Buckingham Palace har heller ikke offentliggjort, hvorvidt prins Harry skal mødes med sin familie, nu hvor han kommer til England for at fejre the Invictus Games.

Læs mere om: