
Linda har ikke fået stjernenykker af at vinde ’X Factor’. Tværtimod ser hun titlen som en chance for at hjælpe unge piger, der har det svært. Det gør hun gennem girltalk.dk. (Foto: James Thisted)
08 juni 2009 |
Signe Ravn
Sangerinden vil bruge sin kendis-status på at hjælpe unge piger med problemer.
Linda Andrews måtte lægge kind til adskillige verbale lussinger, da hun, under ’X Factor’, fortalte om sine kriser. Men Linda fortryder ikke, at hun var åben omkring sit privatliv.
”Det kan godt være, at Blachman og andre syntes, der gik for meget Oprah Winfrey i den. Men so be it. For mig er der intet forkert i, at man deler ud af de livserfaringer, man har gjort sig, hvis det kan være til inspiration og opmuntring for andre!” siger Linda til SØNDAG.
Og Linda gør, som hun siger, så nu er hun blevet ambassadør for girltalk.dk, en rådgivningsside for unge piger, som hun længe har støttet: ”Jeg synes ligefrem, det er et must for alle, der kommer ud i medierne og får et ansigt, at de også bruger det ansigt til noget fornuftigt,” understreger den sympatiske sangerinde i SØNDAG.