
Mascha Vang var særdeles uheldig på en ferie til Mallorca for 10 år siden. Hun gemte sit og venindes pas i en ovn, som de efterfølgende tændte. Returbilletterne blev smidt i skraldespanden under en oprydning, og deres værdigenstande blev stjålet på en strandtur. (Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET)
04 august 2009 |
Signe Ravn
En veninde-ferie på Mallorca endte som lidt af et mareridt. Alt, hvad der kunne gå galt, gik galt.
Mascha Vang levede på alle måder op til sit blondine-image, da hun for 10 år siden var på Mallorca med en veninde. En defekt brødrister satte gang i røgalarmen på Maschas værelse, så hele hotellet blev evakueret, og på en strandtur mistede pigerne alle deres værdigenstande, da de fik en taske stjålet.
”Vi havde alt i den taske. Smykker, penge og ikke mindst Charlottes kamera, som vi havde brugt flittigt iført de mindste g-strenge,” mindes Mascha i Ekstra Bladet, før hun tilføjer: ”Der er nogen, der er blevet glade efter det fund.”
Og listen over uheld på ferien er lang: ”Vi havde smidt returbilletterne væk, smeltet vores pas, sat brandalarmen i gang og var blevet røvet. Alt gik galt, og guiderne blev pænt sure på os,” opremser Mascha i avisen og konstaterer: ”Det var Mallorca tur/retur i et rent helvede, men vi kom da hjem igen.”
Mascha Vang giver den gas på den røde løber. Se herunder.
|
 Foto: Niels Andersen
|