20 januar 2010 |
Annemette Krakau
Man ved, hvad man går ind til i X Factor. Udsendelsen er ikke blevet væsentligt hårdere med tiden
Der har i medierne i de sidste par uger raset en ophidset debat om, hvorvidt ”X Factor” i 2010-udgaven er hårdere, værre, grimmere og ondere end nogensinde før. Og mange mener, at årets deltagere ydmyges for åben skærm af dommerne Pernille Rosendahl, Soulshock og Remee.
O.k., indimellem er specielt de to mandlige dommere lidt hårde i filten, når de giver nogle af deltagerne råt for usødet med bemærkninger som ”det eneste, I bliver, er til grin”, eller ”få dig nogle nye venner” osv. Jeg sidder også i sofaen og siger ”ej, så hård skal han ikke være” eller ”det var der ingen grund til at sige” osv. Men stopper man op bare ét sekund og tænker sig om, så bør man faktisk snuppe en tudekiks.
”X Factor” kører på sin tredje sæson, og med stenhårde Blachman på yderste flanke i de to første sæsoner så véd deltagerne altså godt, hvad der kan være i vente, og hvor barsk en tone, man kan udsættes for, når man stiller sig ind foran den røde væg og med kameraerne kørende lige på og hårdt. Og helt ærligt, så må man altså enten tørre øjnene – eller lade være at stille op. Og de seere, der raser over programmets koncept, må zappe væk. ”X Factor” er ”X Factor”.
Nå, men fra nu kan vi så se årets udvalgte, når der vises en såkaldt ”superbootcamp” – med en ekstra udskilnings-runde – fra DR’s Koncerthus, hvor dommerne også får tildelt hver sin kategori. Herefter går ”X Factor” for alvor i gang, og vi skal nyde et par måneder med top-fredagsunderholdning, god musik og underholdende kommentarer. Også de barske. Sådan er ”X Factor”. Take it or leave it!
