
Selvom der ikke er meget klassisk klovn over denne herre, så er han nok ikke helt så genkendelig alligevel. (Foto: SBSTV)
28 oktober 2010 |
Jan Bergman
Han er nok Danmarks største reality-fænomen - kan du genkende hvem det er?
Reality-fænomenet Sidney Lee har efterhånden prøvet lidt af hvert, i sin stræben efter kendis-status, og der er tilsyneladende ikke det han ikke vil gøre, for at trænge helt ind i danskernes stuer, når han optræder på TV.
I næste uges program af Rock ’n’ Roll Camping folder Sidney Lee sig ud som cirkusklovn, når han og vennerne skal arbejde for Cirkus Mascott.
Her får de blandt andet æren af at optræde som klovne, hvor de selv skal stå for showet og udklædningen.
Og selvfølgelig bliver det ikke et klassisk klovne-show, når Sidney Lee står ved roret:
- Jeg fandt selv på vores show og malede "corpse paint" i ansigtet, fordi jeg synes, der skulle ske noget vildt, fortæller Sidney, der må indrømme at han havde det lidt svært med opgaven.
- Det var vildt underligt at stå inde i manegen foran de 100 småbørn, for jeg tror, at de blev bange for at se mig malet, fortæller Sidney Lee og tilføjer:
- Samtidig var der ingen af os, der klarede sig godt i manegen, så hvis jeg skal gøre det igen, så skal der nogen seriøse dollars på bordet!
Du kan opleve Sidney Lee optræde som klovn i Rock ’n’ Roll Camping, tirsdag kl. 22.00 på Kanal 5.

Sidney Lee i fuld gang med at lægge klovne-sminke. (Foto: SBSTV)
Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette