
Morten Ankerdal glæder sig over far Steens fremgang. Sammen ser de frem mod VM i fodbold. (Foto: Claus Poulsen)
08 juni 2010 |
Lisbeth Grube
Steen Ankerdal har taget 20 af de tabte 30 kilo på igen. Nu tror han på sejr over kræften.
Morten Ankerdal har slået dørene op til VM-studiet på TV 2, og forude venter en fornøjelig VM-sommer for sportsværten. En sommer, der står i skærende kontrast til sidste sommer, hvor hans far, Steen Ankerdal, var meget syg af kræft i maven og tabte sig 30 kilo. Nu har Steen genvundet knap 20 kilo og tror på en sejr over kræften.
– Det har været et hårdt år, så det er en stor glæde, at det går fremad med min far. Det vigtigste for mig har været at se, at hans liv er kommet tilbage. I sommer var han så syg, at alt handlede om hans sygdom. I dag er sygdommen der stadig, men han har et liv, hvor han kan arbejde igen og være den glade person, jeg kender. Steen er ikke typen, der sidder i et hjørne og piber, så jeg tænker ikke særlig meget over, at han er syg mere. Men selvfølgelig har jeg været meget bekymret. Sådan er det, når ens forældre bliver syge. Familien rykker sammen, siger Morten, der har været en trofast støtte for sin far.
På grund af sin stomipose kan sportsglade Steen Ankerdal desværre ikke spille fodbold, men Morten glæder sig til at dele en sommer med VM-feber med sin far.
– Du kan tro, Steen skal se fodbold. Og han er min faste kritiker, så der er kontant afregning med det samme, smiler populære Morten Ankerdal.
BILLED-BLADET online | Bliv fan af BILLED-BLADET på Facebook – klik her!