
Christina Rohrberg trives med sine fire børn. (Foto: BILLED-BLADET)
30 juli 2010 |
Jan Bergman
En frustreret og vred Årgang 0-mor fortæller nu, at hun slet ikke er gravid.
Årgang 0-Christina Rohrberg er vred på Se og Hør, som har skrevet, at hun venter sit femte barn.
Ifølge ugebladet er det en kilde tæt på Christina, der har afsløret, at hun er i lykkelige omstændigheder – angiveligt en opdigtet historie, fortæller en skuffet Christina.
- Det er en principsag for mig, og jeg er virkelig vred over, at Se og Hør har skrevet historien, når den nu ikke er sand, udtaler 28-årige Christina Rohrberg til tv2.dk og fortsætter:
- Det er simpelthen så frustrerende - de har ingen moral, og 80 procent af det, de skriver, er løgn og ubekræftede historier, fortæller en frustreret Årgang 0-mor.
Christina kan dog i dag glæde sig over, at hun ellers trives og nyder livet fuldt ud.
Børnene har det godt, hun påbegynder inden længe sygeplejerske-uddannelsen i Slagelse, og kærligheden til kæresten Jeppe Syrach, der er politimand, kører på bedste velgående.
- Vi har det fantastisk dejligt, og det er bare så skønt, fastslår Christina Rohrberg, der ifølge tv2.dk ikke vil røbe, hvor længe de to har dannet par.
Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette