
Få et helt særligt møde med cirkus Arena med familien, (Foto: Cirkus Arena)
17 august 2010 |
Natascha Mottlau
Cirkus Arena og BILLED-BLADET fortsætter traditionen med en helt særlig dag for hele familien
Søndag d. 29. august kl. 12.00 i Dragør præsenterer organisationen Familier med kræftramte børn i tæt samarbejde med Cirkus Arena og BILLED-BLADET årets charity-cirkusforestilling.
Billetterne fås fra 140 kr., og alle billetindtægter går ubeskåret til organisationen, Familier med kræftramte børn.
Oplev en spektakulær eftermiddag med flyvende mennesker, klovnenumre, zebraer, elefanter, dromedarer, sjove hundekunster, motorcykelkørere og meget mere, og støt samtidig et godt formål. Cirkus Arena har i år sammensat et internationalt program, der vil begejstre, gyse og more både store som små.
Cirkus Arena åbner helt eksklusivt teltdugen op fra kl. 11.00, hvor der er mulighed for at tage børnene med backstage og se Cirkus Arenas berømte stalde samt opleve den helt specielle stemning og atmosfære med liv og glæde på cirkuspladsen. Der er også mulighed for at få autografer fra kendisser.
Gør en forskel og få en fantastisk oplevelse med familien
Har du og din familie lyst til at gøre en forskel for kræftramte børn og samtidig få en uforglemmelig oplevelse sammen med Cirkus Arena og BILLED-BLADET, så skynd dig at købe din billet – klik på linket her.
Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette