
Tine Midtgaard er en rigtig rocktøs, og hun lægger ikke skjul på det. (Foto: Birger Storm)
01 september 2010 |
Thomas Flindt
Unge Tine Midtgaard tog Danmark med storm under X Factor 2010 og endte i finalen i selveste Parken.
Til at starte med var hun lige ved ikke at kvalificere sig til liveshowene, men det endte i en sand succeshistorie, og den grimme ælling voksede og blev til en rigtig rocktøs.
Mange har udråbt hende som den nye Sanne Salomonsen, hele Danmarks rockmama, og Sanne er selv meget begejstret for Tine. Derfor har Sanne også dedikeret noget af hendes tid til at hjælpe Tine godt på vej.
- Vi taler meget sammen. Hun følger med i, hvad jeg laver. Hun er en god støtte, fortæller Tine til Kig Ind.
I sidste uge udkom der en ny opsamlings-cd, der hedder Danske Hits igen. Med på cd’en er Tine, der sammen med Chris Minh Doky har indspillet en rigtig Sanne-klassiker.
- Sammen med Chris Minh Doky har jeg lavet en coverversion af hendes gamle Sneakers-hit, Der hvor du er. Det er sådan en god sang. Og det er super at kunne hylde hende på den måde, fortæller hun begejstret.
Noget tyder på, at de to rocktøser har fået et rigtig godt venskab, og at man godt kan forvente mere samarbejde fra deres side.

Chris Minh Doky til højre sammen med kronprinsesse Mary og prinsesse Isabella. Chris' kone Tanja er Marys hofdame, og er gode venner af kronprinsparret.
Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette