
I dag er Casper Chris-tensen nyforelsket i 25-årige Isabel, der er datter af Caspers gode ven Jarl Friis-Mikkelsen. (Foto: Krestine Havemann)
30 oktober 2011 |
Susse Wassmann
Komikeren er glad for den tid, han havde med sine eks-partnere.
- Livet har lært mig, at tilstanden af lykke aldrig er konstant. Der er så mange mennesker, som prøver at sikre sig lykken, arbejde hen imod et ”lykke-sted”. Men når de opnår det, går der ikke ret lang tid, før lykken har rykket sig et nyt sted hen, fortæller Casper i et interview med Femina.
Casper Christensen fandt sammen med sin medvært på ”Husk lige tandbørsten”, Anette Toftgaard, med hvem han har børnene Marvin og Cajsa. Casper og Anettes forhold endte i 2003. Skuespilleren Iben Hjejle var kvinden i Caspers liv indtil foråret 2011, hvor det kom frem, at det kendte par var flyttet fra hinanden.
- Jeg tror, at man skal gøre sig klart, at man ikke kan være lykkelig hele tiden. Det samme gælder i kærlighed. Den eneste ene – det er et valg, man træffer. Det er ikke magisk. Og der er ikke noget galt i at sige: Hey, det her fungerer ikke mere, måske kan jeg blive lykkelig igen med en anden – en anden gang. Jeg elsker stadig både Iben og Anette, nu er det bare en anden kærlighed. Sådan er det, siger han til Femina.