
(Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET)
21 december 2011 |
Annemette Krakau
Chefredaktøren ønsker alle en rigtig glædelig jul.
”Min yndlingsjul skulle helt klart være at få min far tilbage for en aften og så lige give min mormor og morfar nogle ekstra kræfter. De vil gerne være med i halvanden time, men så bliver de trætte og vil gerne hjem. Men så er der også kommet fantastiske ting ved julen … min niece Josefine har skabt en glæde, som ikke har været der i lang tid.”
Sådan svarede den ret så skønne og dygtige Rasmus Seebach i det store interview, vi bringer i BILLED-BLADET i denne uge, da han blev spurgt om, hvordan hans bedste jul skulle være. Og jeg synes, at hans svar rammer essensen af julen så fint og flot.
Rasmus Seebach er ikke den eneste, der ønsker sig et familiemedlem tilbage for en aften. Eller den eneste, der mærker et stik i hjertet, når man ser sine kære tappet for kræfter. Eller den eneste, der føler et strejf af lykke, når et nyt, lille familiemedlem første gang går med rundt om juletræet …
Julen har en veludviklet evne til at bringe store følelser frem i os alle. Og det er godt. Ellers ville den jo være ligegyldig.
De kærligste hilsner og glædelig jul

Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette