Michèle Bellaiche: Jeg græd, når kvinderne havde veer

– Ham her vil jeg gerne have med hjem, siger Michèle om den nyfødte dreng. (Foto: Jabog Ljørring)

I knap tre måneder har Michèle Bellaiche læst latin, studeret moderkager og hjulpet børn til verden. Langt væk fra vante rammer er hun blevet udfordret i noget, hun aldrig havde forestillet sig, hun ville egne sig til.

- Jeg fandt ret hurtigt ud af, at jeg godt kunne glemme alt om ure, ringe og lange negle. Væk med det hele! Jeg er heller ikke blevet klippet i tre måneder. Det er ikke det, der betyder noget, når man er jordemoder, fortæller Michèle Bellaiche.

I tre måneder har hun ved siden af sit værtsjob på ”Go’aften Danmark” været i lære som jordemoder, og hendes bedrifter kan ses i programmet ”På dybt vand”, som TV 2 sender på tirsdag den 1. marts. Programmets koncept er, at en kendt person skal ud i et erhverv, han eller hun aldrig har prøvet før.

- Og jeg ville bare alt andet end være jordemoder! Jeg har altid tænkt, at det måtte være det mest meningsfulde job, men jeg har også tænkt, at det var noget, jeg slet ikke ville egne mig til. Men det var så præcis det job, de ville have mig ud i, og da programmet hedder ”På dybt vand”, tænkte jeg, at det ville jeg i hvert fald komme. Jeg må faktisk sige, at det er med en vis stolthed, jeg sidder her i dag og har et lidt andet forhold til blod og moderkager og den slags. Det har været en fantastisk rejse, smiler Michèle.

Håber I bærer over med mig
De sidste tre måneder har hun brugt stort set al sin fritid på at læse, være til eksamener og i praktik på Hillerød Sygehus. Og hun har været så optaget af det, at hun indimellem har glemt, at det var et TV-program, hun medvirkede i.

- I mit hoved var det ikke bare mig som kendt TV-vært, der skulle det her. Jeg blev stædig og ville være god til det, men for første gang nogensinde tør jeg næsten ikke se programmet. Jeg håber, seerne vil bære over med mig. Jeg tror, de indimellem vil tænke ”slap da lige af; så er det vel heller ikke vildere”, men det var det altså for mig. For eksempel kommer der en frisk moderkage ind til mig på et tidspunkt. Sådan en er blodig og lugter ikke specielt godt. Jeg sad med hovedet mellem benene i tyve minutter. Jeg blev simpelt hen dårlig, griner Michèle, der heller aldrig har kunnet se det smukke i sine egne moderkager ...

- Men jeg kan godt afsløre, at jeg ender med at stå med en moderkage og sige til den nybagte mor ”Er den ikke fin?”, og jeg mener det faktisk!

Jeg græd, når kvinderne havde veer
Michèle Bellaiche fik undervejs i forløbet flash-backs til sine egne to børnefødsler og var overrasket over, hvordan hun næsten kunne fornemme sin egen smerte, når hun stod hos de fødende kvinder.

- Jeg græd simpelt hen, når de havde veer, hvilket kom helt bag på mig. Jeg har ellers ikke nemt til tårer. Men jeg græd over, at de havde så ondt, og jeg ikke kunne få de smerter væk. Jeg har været længe om at forstå, at veer er af det gode, fordi de jo hjælper med at åbne fødselsvejen. Da jeg selv fødte, var hver ve en fjende. Jeg ville gerne have haft denne oplevelse mellem mit første og andet barn. Jeg er sikker på, jeg ville have oplevet det helt anderledes, men det ville være lidt meget at få et barn mere – bare for at afprøve sine erfaringer, ik’? griner Michèle, hvis børn er henholdsvis ni og fire år. Men hun har ikke glemt lykkefølelsen af at stå med en lille baby, og hun nød at få fingre i de nyfødte på Hillerød Sygehus.