
- Jeg glæder mig sådan til at få mit eget, fortæller Maria og lægger ikke skjul på, at hun er babyklar. (Foto: Jacob Lørring)
27 april 2011 |
Jan Bergman
- Jeg er simpelthen ved at være så skruk, fortæller babyklar Maria.
Deres forhold har til tider været stormfuldt, og der har været en del bump på vejen for sanger-parret Maria og Michael Bjørnson.
Men nu er Maria klar til at tage forholdet et skridt videre og tænker på at udvide tosomheden med en lille baby.
- Jeg er simpelthen ved at være så skruk. Jeg har så mange veninder, der har børn, og når de taler om dem, så skifter jeg hele tiden emne, fortæller Maria til Her & Nu og tilføjer:
- Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre om små børn. Jeg glæder mig sådan til at få mit eget.
Michael, der i dag pynter sig med efternavnet Monetz, satser stort på en filmkarriere i USA, og parret, der har været gift i otte år, har da også svært ved at finde tid til en lille ny.
- Jeg har travlt med at lave musik i både Danmark og USA, og Michael har også gang i ting i Hollywood, fortæller Maria, der kommer med sin nye single "Millionaire" til maj.


Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette