
Silas havde ikke premiereblomster med til sin kæreste Johannes. – Det har vi aftalt, at vi aldrig giver hinanden, sagde Johannes, der også meget hellere ville have knus og kram. (Foto: Claus Poulsen)
10 april 2011 |
Ken Richter
Silas var til premieren på teaterstykket ”Sweeney Todd” i Århus, som kæresten medvirker i.
- Vi savner hinanden utrolig meget, og det er jo tegn på, at vi har gang i noget, som er meget rigtigt. Derfor er det dejligt, når vi har mulighed for at være sammen.
25-årige Johannes Nymark er jublende lykkelig for gensynet med sin to år ældre kæreste, Silas Holst, og glæden er helt tydeligt gengældt.
- Jeg er rigtig stolt af dig, kom det rosende fra Silas efter premieren på musicalen ”Sweeney Todd” på Aarhus Teater, og den populære danser fra Vild med dans gav knus og kram til sin kæreste, Johannes, der i stykket har rollen som Anthony. De to kærester har gennem længere tid måttet holde gang i kærligheden over længere afstand, fordi Johannes er tilbage i Aarhus, hvor han allerede som 12-årig begyndte sin karriere som skuespiller, mens Silas Holst spiller med i ”Havfruen” i Tivoli i København. Sådan kommer det også til at fortsætte hen over sommeren for de to, for Johannes skal spille revy i Hjallerup, mens Silas for første gang i tre år skal holde sommerferie.
- Men vi sørger for at besøge hinanden så tit, det overhovedet kan lade sig gøre, er det dybt forelskede par enige om.
Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette