
Rigmor Zobel har ingen grund til at klage, mener statsadvokaten. (Foto: Lars Laursen)
11 maj 2011 |
Casper Nielsen
Narkodømte Rigmor Zobel får ikke medhold af sin offentlige kritik af politiet hos statsadvokaten.
”Politi-brutalitet”, mente Rigmor Zobel, der var tale om, da hun blev anholdt, sigtet for at handle med kokain. Efter der faldt dom i sagen, og Rigmor Zobel blev dømt for at have købt seks gram kokain, indgav hun klager over politiets fremgangsmåde. I DRs ”21 søndag” forklarede hun i et meget omtalt interview med Reimer Bo Christensen, at hun havde følt sig presset og truet af en bestemt narkobetjent. Rigmor Zobel navngav manden, og gav ham skylden for, at hun havde fået posttraumatisk stress.
Nu har statsadvokaten set på sagen – og pure afvist alle klagepunkter, skriver Ekstra Bladet.
- Der er intet der tyder på, at det skulle være foregået på den måde, som klageren har haft opfattelsen af, siger statsadvokat Lise-Lotte Nilas til Ekstra Bladet.
Undersøgelsen er dermed indstillet, men Rigmor Zobel har stadig mulighed for at anke afgørelsen.
Besøg vores online-shop og find et væld af herlige produkter.
Accessories / Bolig / Skønhed / Sko & tøj / Slank / Snyd dig smuk
Husk! Alle køb over 500 kr. er fragtfri.
Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette