
(Foto: BILLED-BLADET og AOP)
04 juni 2011 |
BILLED-BLADET
I denne uge om: Lisa Lents, kronprins Frederik, Rikke Gøransson og Johnanes Langkilde.
Lisa Lents slår nu også fra sig som skuespiller. Taekwondo-stjernen har nemlig fået en stor birolle i familiefilmen ”Detektiverne”.
- Jeg spiller lejemorder og er med i nogle heftige actionscener. Det er rigtig sjovt at prøve, fortæller Lisa.
Kronprins Frederik skal med, når regentparret til efteråret tager på statsbesøg til Rusland. Det er præsident Dmitry Medvedev og hans hustru, Svetlana Medvedeva, der er værter, og de kongelige danske gæster skal både besøge Moskva og Sankt Petersborg.
Statsbesøget varer fra 6. til 9. september, hvorefter dronningen, prinsgemalen og kronprinsen tager på privat besøg et par dage.
Rikke Gøransson trænger til en god, lang sommerferie efter finalen i ”Paradise Hotel” på TV3.
- Ja, jeg har arbejdet i ni måneder, så nu har jeg snart brug for at rejse væk og lade op, fortæller Rikke.
- Om jeg er klar til endnu en sæson? Om to måneder er jeg!
TV 2 Nyhedernes Johannes Langkilde tager 1. juni på barselsorlov i tre måneder med datteren Emilie på ni måneder.
- Jeg glæder mig meget. Jeg holdt også orlov med min søn Andreas, 3, og nu får jeg chancen for at komme helt tæt på Emilie også. Det bliver fedt, siger Johannes, der også får mulighed for at hjælpe til, når sønnike skal indkøres i børnehave i de første uger af juni.

Se udvalget fra vores online-shop herunder...
