
18 august 2011 |
Preben Petersen
Cirkus Arena og BILLED-BLADET fortsætter traditionen med en helt særlig dag for både store og små.
Søndag d. 28. august 2011 kl. 12.00 i Dragør præsenterer organisationen Familier med kræftramte børn i tæt samarbejde med Cirkus Arena og BILLED-BLADET en helt fantastisk forestilling for hele familien.
Billetterne fås fra 150 kr., og alle billetindtægterne går ubeskåret til organisationen Familier med kræftramte børn.
Støt et rigtig godt formål og få en sensationel eftermiddag med flyvende mennesker, klovnenumre, elefanter, havfruer, rulleskøjtekunstnere, yndefulde heste, cykelartister, søløver og meget mere. Cirkus Arena har i år sammensat et internationalt program, der også indeholder et vandshow, der vil begejstre, gyse og more både børn og forældre.
Cirkus Arena åbner helt eksklusivt teltdugen op allerede fra kl. 11.00, så du kan få mulighed for at tage børnene med backstage og se Cirkus Arenas berømte stalde samt opleve den helt specielle stemning og atmosfære på cirkuspladsen. Der er yderligere mulighed for at få autografer fra de fantastiske cirkusartister.
Har du og din familie lyst til at gøre en forskel for Familier med kræftramte børn og samtidig få en helt fantastisk og uforglemmelig eftermiddag i selskab med Cirkus Arena og BILLED-BLADET, så skynd dig ind og køb din billet på nettet -
klik på linket her eller ring på 86 94 69 30.
Cirkus Arena og BILLED-BLADET vil gøre din eftermiddag med familien til en rigtig sjov og mindeværdig oplevelse, og du kan nyde forestillingen med tanken om, at du har været med til at støtte nogle andre familier, som virkelig har brug for det.