
Rasmus Seebach og Medina kan blive den ene halvdel af dommerpanelet i "The Voice - Danmarks stærkeste stemme". (Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET og AOP)
30 september 2011 |
Thomas Flindt
Gitte Madsen satser stort på TV 2’s nyeste underholdningsprogram.
TV 2’s underholdningsdirektør er snart klar til at feje al konkurrence på talentprograms-markedet væk, når programmet ”The Voice - Danmarks stærkeste stemme” går i luften.
Konceptet er taget fra Holland og USA, hvor showet har slået programmer som ”American Idol” og ”X Factor”.
Bt.dk erfarer, at Gitte Madsen har et lønbudget på hele otte millioner kroner til at samle Danmarks stærkeste dommerpanel. TV 2 skulle efter sigende være ude efter Rasmus Seebach, Medina, L.O.C. og D-A-D’s Jesper Binzer.
- Det er kæmpestort, og jeg glæder mig til at præsentere det vildeste panel, der nogensinde er set på dansk TV. Det er det dyreste, jeg har sat i søen. Jeg kan kun sige, at når det er nødvendigt, at vi beder fire så store navne om så stor en opgave, så de skal også være sikre på, at det er det, de vil, fortæller hun til bt.dk.
”Go’ morgen Danmark”-værten Morten Resen står til at blive vært på programmet, der stadig ikke har fastlagt en dato for, hvornår det kommer i TV.
Herunder kan du se den hollandske vinder Ben Saunders til audition: