Anna von Lowzow skilter ikke med sin adelige baggrund. ”Hvorfor i alverden skulle jeg være mere interessant end alle andre, bare fordi jeg er vokset op på Lerchenborg”, siger hun. (Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET)
29 januar 2012 |
Anna Johannesen
Den kongelige ekspert kommer fra en bramfri familie, hvor der snakkes frit fra leveren.
Under dronningens regeringsjubilæum viste Anna von Lowzow ikke bare en flot figur i TV. Hun imponerede også alle med sit indgående kendskab til de kongeliges juveler.
Blandt de mange TV-værter under dronningens regeringsjubilæum var der særlig én, som seerne lagde mærke til. Det var DR’s Anna von Lowzow, der med sit ligefremme væsen imponerede alt og alle med sin store viden. Ikke kun om de kongeliges smykker og diademer, men også fordi hun i dén grad havde styr på, hvem de mange gæster var, og hvordan de hørte sammen på kryds og tværs. For når man er født komtesse og gift med en hofjægermester kan man sin adelskalender udenad.
Anna von Lowzow debuterede på TV ved kronprinsparrets bryllup i 2004 og har siden været fast kommentator ved flere store kongelige begivenheder. Altid med en stor viden i bagagen, og nu her til regeringsjubilæet også betydelig slankere end tidligere.
- Jeg har tabt 15 kilo. Det var min lillesøster, Mette, der fik mig i gang. Vi var til vores storebror, Christians 50-års fødselsdag på Lerchenborg, og da Mette så mig i dén kjole, som Anders Bundgaard havde syet til mig, og som, indrømmet, sad noget stramt, sagde hun: ”Anna, nu er du simpelthen blevet for tyk”. Dagen efter ringede jeg til Vægtvogterne, fik fem andre med på holdet og gik så i gang hos Susanne Mathiassen ude i Valby. Det var i august, og jeg vejede 80,9 kilo. Marts året efter vejede jeg 65, og dén vægt har jeg holdt lige siden. Jeg er 1,71 m høj og vil ikke være tyndere.
- Er I altid så bramfri i jeres familie?
- Vi siger i hvert fald, hvad vi mener, og Mette havde jo fuldstændig ret. Vi fem søskende holder meget af hinanden og putter ikke noget under stolen, siger Anna, og smiler, så man rigtig kan se smilehullerne.
- Da Christian, der er den ældste, var seks år, havde mor fem børn. Jeg er nummer to, Mette nummer tre og så tvillingerne, Peder og Niels, siger Anna, der er opdraget på Lerchenborg Gods ved Kalundborg, og hun bliver helt blød i stemmen, når hun fortæller om sin barndom, som var både ”pragtfuld” og ”helt fantastisk”.
- Vi legede og tumlede alle steder. Vi var en flok uregerlige unger. For omgivelserne var vi grevens børn ude fra Lerchenborg, men at dét skulle gøre os til noget særligt, har vi aldrig selv tænkt på.