Margrethe Vestager: Politik er egentlig noget møg

For bare et års tid siden var Margrethe Vestager nærmest politisk usynlig. Nu er hun formentlig landets mest magtfulde politiker

Hun præsenterer sig: ”Margrethe”. Smil i øjenkrogen. Totalt til stede. Danmarks nye økonomi og indenrigsminister i en normbrydende regering, hvor kvinderne for første gang nogensinde har taget statsmagten og sidder med hovedansvaret for Danmark. Her, mindre end 100 år efter at kvinderne fik valgret, synes Margrethe Vestager, ”det er en sejr” for kvindekønnet.

En time senere går det op for mig, hvad det er med hende, den glamourøse akademiker Margrethe: Hun er på én gang moderlig på den blide, men bestemte spis din broccoli, fordi det er godt for dig-måde og samtidig er hun - en flirt.

Hvad har livet lært dig om politik? 

- At det egentlig er noget møg, men nogle dage giver det rigtig god mening. Det politiske liv kan bringe det bedste og det værste op i folk. De næsten daglige sammenstød mellem kynisme og idealisme gør, at det er et meget interessant sted at arbejde.

Margrethe Vestager ligger ikke vågen om natten. Hun hænger heller ikke oppe til halv ét med vin på en hverdag, ”medmindre jeg først skal op halv syv”. Hun sover som en sten, fordi arbejdslivet foregår ”i løb”. For bare et års tid siden befandt hun som radikal partileder sig nærmest i politisk usynlighed. Så var der ikke en GANSKE lille smule skadefryd involveret, da hun indtog den politiske scene og dermed tog en vis legemsdel på samme med sin overraskende blokbrydningsmanøvre? 

- Hehe, nej ikke skadefryd i dén forstand. Men ... vi har taget nogle chancer undervejs. Og det lykkedes faktisk. Man KAN godt få flere ting på samme tid. Både en tilbagetrækningsreform og en ansvarlig økonomisk politik OG en ny regering med en ny statsminister, der vil noget andet. Jeg har en veninde, som altid siger: ”Hvorfor vælge?” Hvis hun står over for to kjoler, og den ene er rød, og den anden er blå, og de begge klæder hende, vil hun sige: ”Hvorfor vælge, jeg tager dem begge to.”

Margrethe Vestager har magten til forandring. Hun har haft den før. I næsten fire år – fra 1998 til 2001 – var hun undervisnings- og kirkeminister i SR-regeringen. Og hun har tænkt meget over, hvordan hun har det med lige præcis magt. 

- Jeg har prøvet at miste den før. Selv om jeg kun sad der i små fire år, gjorde det alligevel ondt. Selv på den korte tid kunne jeg nå til at synes, at ”selvfølgelig skulle jeg have magt”. Der burde være en label på magt: ”Stærkt vanedannende”. Det bliver afhængighedsskabende, ikke? Min konklusion er, at jeg er nødt til at forholde mig direkte til det og lade være med at kalde det flinketing som: ”Jeg har da også lidt indflydelse.” Ja, jeg HAR magt. Jeg skal forholde mig til, hvad det gør ved mig. 

- Jeg tager min cykel eller bussen i stedet for at sætte mig ind i en bil, der holder og venter, og jeg har ikke nogen til at bære tasken. Jeg har hele tiden et liv i forbindelse med andre mennesker, der ikke har de samme privilegier og den samme magt, som jeg har. For mig er det en vaccination mod at blive magtfuldkommen. Samtidig er det en stor frihed. Det er selvfølgelig ikke alle, der har de frihedsgrader, men JEG har.

Du har ALDRIG dårlig samvittighed?

– Jo, jo, selvfølgelig har jeg det. Men så må jeg gøre noget, ikke? Hvis jeg har dårlig samvittighed over, at vasketøjskurven er fuld, og jeg synes, det er min opgave, så må jeg putte det i maskinen.

Hvor læsser du af?

– Mest derhjemme. Muligheden for at pendle mellem forskellige roller og vise mange dimensioner af det menneske, man er, er et stort privilegium og nok mest udtalt hos kvinder. Hjemme hos os efterspørger hverken min mand, vores børn eller vores hund Carlo politikeren særlig meget. Jeg har et andet ansvar som forælder over for mine piger og som kone over for min mand. Børnene har brug for en mor, snarere end de har brug for en minister. Og min mand og jeg diskuterer rigtig meget politik, men han gider ikke diskutere med MINISTEREN, han vil diskutere med MIG. Med sin kone.

Hvad har været dit livs største udfordring? 

- Dér tror jeg ikke, jeg har været endnu. Men det VAR en kæmpe udfordring for mig at få vendt partiets nedtur. Som jeg har sagt til alle, der gider høre på det: Der lugter rigtig grimt nede ved spærregrænsen. For mig er det en styrke ligesom stadig at have lugten siddende i næseborene.

Begyndte du at tvivle på din politiske eksistensberettigelse? 

- Det gjorde jeg faktisk ikke. Ikke sådan eksistentielt eller fundamentalt. Men jeg blev jo spurgt: Er det din skyld?

Var det din skyld? 

- Nej, det var ikke min skyld! Men jeg var nødt til at tage ansvar for situationen. Jeg tror, vi har haft en måling på to komma et eller andet ...

Margrethe Vestager har fat i den lange ende nu. Hun er glad. 

- Jeg har ikke haft en stund til at stoppe op og sige: ”Fedt!”

Men der lugter bedre i ministeriet end nede ved spærregrænsen?

- Det skal jeg hilse og sige, at der gør!

Denne artikel er lavet i samarbejde med Femina