
Mary har haft en vidunderlig ferie sammen med Frederik og børnene i Australien. På billedet stråler de kongelige forældre, mens prinsesse Isabella kækt vinker til BILLED-BLADETs fotograf, Hanne Juul.
12 september 2008 |
Anne Johannesen / Jan Bergman
Mary har mange fantastiske minder med hjem fra ferien i Australien – her iblandt mange herlige billeder af børnene.
Den bedste souvenir kronprinsesse Mary har taget med hjem til Danmark efter ferien på Tasmanien, er alle de billeder, hun har taget af Isabella og Christian sammen med deres fætre og kusiner. Det fortalte hun kort før afrejsen fra Sydney.
Det var prins Christian, der førte an, da kronprinsparret i sidste uge sluttede deres ferie i Australien med et besøg i parken bag guvernør Marie Bashirs residens i Sydney.
Her fik prins Christian øje på et lille bassin med et springvand, som han styrede direkte mod, mens Frederik med en bold i hånden og Mary med Isabella på armen fulgte lige i hælene.
– Hvor er hajerne, far, spurgte Christian efter at have stirret ned i vandet uden at se andet end en masse blade.
– De er ikke her, Christian. De er derude, svarede Frederik og pegede i retning af havnefronten, hvor Operahuset ligger. Så smed han bolden hen til Christian, som derefter løb glad videre.
Kronprinsparret har haft en fantastisk rejse til Astralien og den lille kongelige familie har virkelig nydt at holde ferie sammen.
Med BILLED-BLADET denne uge, følger det flotte tillæg BILLED-BLADET SPECIAL, der dækker hele Marys vidunderlige tur til Australien.
