
Dronning Silvia og Dronning Margrethe side om side i Helsingør. Hvad mener du om deres tøj? (Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET)
21 oktober 2010 |
Preben Petersen
Den danske dronning får svensk ros for sit spændende tøj, men deres egen dronning får på puklen. Hvad mener du?
Der v armasser at kigge på for royalister på begge sider af sundet, da kongelige fra Danmark og Sverige side om side fejrede 200-året for Bernadottes-slægtens indtog i det svenske kongehus - en begivenhed,
du kan læse mere om her.
De danske og svenske kongelige besøgte både Helsingør og Helsingborg, og det helt store samtaleemne på de svenske royalisters foretrukne hjemmeside Svensk Damtidning var de to dronningers tøj.
Margrethe mødte op i sædvanlig sprælsk og farverig stil, mens svenske dronning Silvia var betydelig mere afdæmpet.
- Dronning Margrethe vandt overlegent dagens fashion-race, skriver svenske Tina på hjemmesiden, og hendes landsmandinde Helena giver hende ret:
- Silvias gamle, grimme brune kappe burde gå på pension, lyder det.
Hvad mener du? Har de svenske læsere ret, eller synes du, at dronning Margrethe til tider er lige lovligt trafiksikker i sine farvevalg? Vi vil gerne høre din mening på vores Facebookside,
som du finder ved klikker lige her!
Her får du en håndfuld festlige billeder af Danmarks dronning i farverige kreationer.
Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette