
Nu får kronprinsesse Mary for alvor brug for Frederiks hjælp. (Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET)
08 november 2010 |
Ulrik Ulriksen
Kronprinsessen er langt i graviditeten, og der er nogle hårde måneder foran hende.
Kronprinsesse Mary står over for omvæltninger, som vil kræve meget af hende i den kommende tid. Mary har både tvillingefødsel og en flytning fra Fredensborg til København at tænke på.
Kronprinsesse Mary er i 7. måned af sin graviditet og er i stigende grad besværet af maven, der vokser og vokser. På det tidspunkt af graviditeten bliver en vordende tvillingemor hurtigere forpustet, end hun plejer, og har mere og mere brug for hvilepauser dagen igennem.
Der er dog stadig lang tid til Marys fødsel midt i januar og meget, kronprinsessen skal nå. Først og fremmest gælder det om at holde sig i form for sin egen og tvillingernes skyld. Men det gælder også om at være mor for prins Christian på fem år og for prinsesse Isabella på tre.
De må ikke føle sig overset midt i travlheden og indflytningen i det nye hjem på Amalienborg, og det sørger Mary og kronprins Frederik helt sikkert for, at de ikke bliver. Mary er gået ind i sidste tredjedel af sin graviditet. Netop den afsluttende fase af ventetiden kan være meget hård.
- De sidste tre måneder af tvillingegraviditeten oplever du formentlig som meget lange. Din krop er nu meget tynget af de to børn, og måske føler du dig som en uformelig flodhest, der må have hjælp til at nå snørebåndene, fortæller tvillinge-eksperten Joan Tønder Grønning i sin bog ”Bogen om tvillinger”.
Mød os på Facebook – klik herunder hvis du synes godt om dette