Annemette Krakau: De kongelige har brug for hinanden

(Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET)

Sammenholdet mellem de europæiske tronfølgere spiller en vigtig rolle for monarkiets fremtid.

Uanset om man er begejstret for kongehuset eller ej, så kan alle vist godt blive enige om, at jobbet som regent og tronfølger er specielt.  Skæbne og pligt går forud for alt andet, og livet er delt mellem en lang række privilegier på den ene side, men også en vis grad af ensomhed på den anden.

De kongelige danner derfor et særligt netværk, og for os, der beskæftiger os med dette stofområde dagligt, er det tydeligt at se, hvem der er blevet hinandens sparringspartnere og livsvenner – og hvem der ikke er.
 
Det er krystalklart, at der er en inderkreds i Frederik og Mary-generationen, der har fundet sammen og er der for hinanden. Det er tronfølgerparrene fra Danmark, Sverige, Norge og Holland. Belgien og Spanien er et led længere ude, mens Storbritanniens tronfølger, prins Charles, slet ikke er i nærheden – måske også fordi det ligger mere naturligt for næste generation, William og Kate, at knytte bånd til de jævnaldrende europæiske kolleger.

Udefra set virker det som om, at parrene matcher hinanden godt både med hensyn til interesser og livsværdier, og dermed er jorden i hvert fald gødet for et venskab mellem de kommende konger og dronninger. Så er det op til dem selv at gøre noget ved det!