
TV-holdet har fulgt kronprinsesse Mette-Marit i 1,5 år. (Screenshot: NRK1)
25 november 2011 |
Marianne Singer
Kom helt med ind bag facaden hos den norske kronprinsefamilie i spændende TV-program.
Den norske kronprinsesse har en god humoristisk sans, men kan også blive vred, fortæller hendes nærmeste i et nyt program på NRK.
Det var helt nye sider af Mette-Marit, der kom frem, da norsk TV søndag aften sendte første del af et dokumentarprogram om kronprinsessen. I udsendelsen fortæller både hendes mand, kronprins Haakon, og hendes svigerforældre, dronning Sonja og kong Harald, ærligt om deres forhold til Mette-Marit.
Men også hendes tre søskende, mor og venner kommer i tale og giver et billede af kronprinsessen som både kærlig, nærværende, men som også har temperament.
I udsendelsen bliver de døre, der normalt er lukkede åbnet for seerne.
I den forbindelse kan man blandt andet følge kronprins-familien bag kulisserne til store begivenheder som nationaldagen, ved morgenbordet i hjemmet i Skaugum, under deres rejse til Indien og deres familieferie i Norge, hvor Mette-Marit giver sin yngste søn fodmassage.
Derudover fortæller den 38-årige kronprinsesse også om ømme emner som forholdet til sin afdøde far Sven O. Høiby, og hvordan hun tacklede den voldsomme kritik, hun mødte om sin fortid i begyndelsen af sit forhold med Haakon.
Både hun og Haakon taler også om hendes rolle som mor til tre, som hun går meget op i.
- Alle tre børn ved, hvor glad hun er for dem, og hun kan være meget nærværende. Samtidig kan hun være fraværende, vred og irriteret, forklarer kronprinsen.
Dokumentaren var en kæmpe succes for NRK 1, og på søndag kl. 20 vises anden afsnit.
Her kan du se første afsnit - klik her!