
Dronning Silvia, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte i Gustafskirken i København. (Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET)
01 juni 2011 |
Annelise Weimann
Trods problemer hjemme, er den svenske dronning rejst til Danmark for at fejre den svenske kirke.
Det er to smilende dronninger og en glad prinsesse, der her til aften er til koncert i den svenske kirke i København. Men så snart kameraerne er slukkede, viser Sveriges dronning Silvia hvor trist, hun er, og så er smilet langt væk.
Det er tydeligt, at hele sagen om kong Carl Gustaf og hans eventuelle besøg på sex- og stripklubber påvirker hans kone meget, og det virker, som om også dronning Margrethe og prinsesse Benedikte tænker meget over sagen.
Det er ellers en glad dag for svenskere i København, hvor deres kirke fejrer 100 års fødselsdag. Det siger meget om det gode forhold mellem det danske og det svenske kongehus, at dronning Silvia er kommet til København for at fejre dagen, på trods af den krise hun selv og hendes ægteskab er i.
I pausen under koncerten er der reception, hvor dronning Margrethe og dronning Silvia sammen med prinsesse Benedikte skal hilse på de godt 400 gæster, og så kommer det venlige smil nok igen frem.

Dronning Margethe og dronning Silvia ankommer til Gustafskirken. (Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET)
Hold fødderne tørre - se udvalget af Amaort-gummistøvler i vores online-shop herunder