Forfatteren Catharina Hurtig har skrevet Profession Prinsesse
07 maj 2008 | Mia Markers
Læs om alle Europas skønne prinsesser, som Marie Cavallier efter den 24. maj deler titel med.Nu kan du købe bogen Profession Prinsesse, der handler om den lille gruppe af moderne europæiske prinsesser, som Marie Cavallier til brylluppet den 24. maj vil tilslutte sig. Det er en generation af prinsesser, hvor det er forventet, at de er royale og seriøse repræsentanter for deres land, men samtidig skal de også være glamourøse stil-ikoner og supermødre.
Profession Prinsesse fortæller historierne om dem, der er født til titlen, og dem der pludselig står med en titel, land og helt andre pligter end hvad, de er opvokset med.
I bogen portrætteres blandt andre kronprinsesse Mary, kronprinsesse Victoria, kronprinsesse Letizia, kronprinsesse Mette-Marit, grevinde Alexandra og kronprinsesse Máxima.
Forfatteren Catharina Hurtig har arbejdet som hofreporter siden år 2000 og har skrevet Profession Prinsesse, der med humor og varme beskriver de nye prinsesser, hvis titel også er blevet deres job.
Bogen er rigt illustreret.