22. feb. 2024
Af Majken Munk

Cecilie Frøkjær havde én helt særlig person i sine tanker: Jeg ville ønske, hun var her

Cecilie Frøkjær
Cecilie Frøkjær
Foto: Jesper Sunesen
Tv-vært Cecilie Frøkjær havde særligt én person, hun ikke kunne slippe, i tankerne, da hun deltog i premieren på musicalen ”MATADOR”.

Cecilie Frøkjær var blandt den lange liste af kendte danskere, der fik lov at overvære premieren på musicalen ”MATADOR”.

Musicalen er baseret på tv-serien af samme navn, som Lise Nørgaard skabte.

Derfor var det, da også nærliggende, at tv-værten havde hende i sine tanker, da hun gik den ad den røde løber.

- Det er en dejlig aften, og det er også en aften, hvor jeg tænker på Lise og ville ønske, hun var her. Men det er lidt som at være tæt på hende igen, fortalte hun til BILLED-BLADET.

Det fik også tv-værten til at se tilbage på de gode stunder, hun har haft med Lise Nørgaard.

- Jeg har så mange minder med Lise, og jeg har tænkt så meget på hende i dag, fordi vi lige som skulle ind i hendes verden igen. Jeg synes, jeg har haft fine øjeblikke med hende på Else Marie Hjemmet, hvor hun boede til sidst, fortalte hun.

- Det var i virkeligheden det, at hun var 105 år, men hun ville ud at spise frokost, for hun ville ikke sidde derhjemme. Hun ville have læst højt fra avisen. Hun var så imponerende til det sidste. Det var en meget stor fornøjelse at være sammen med hende altid, uddybede hun.

Cecilie Frøkjær havde sin søn Mikkel på 22 år med sig til premieren, og de erklærede begge to, at de var store fans af tv-serien ”Matador”.

- Jeg elsker ”Matador”, så jeg er virkelig spændt på at se, hvordan de har kogt alle de mange timers tv ned til en forestilling, fortalte hun.

Cecilie Frøkjær og sønnen Mikkel
Cecilie Frøkjær og sønnen Mikkel til premieren.
Foto: Hanne Juul

Læs hele reportagen fra premieren i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 22. februar.

Læs mere om: