1. mar. 2024
Af Majken Munk

Da snakken faldt på deres kærlighed, fik Keld Heicks romantiske kommentar Hilda til at grine

Hilda Heick og Keld Heick
Hilda Heick og Keld Heick
Foto: Gregers Overvad
Keld og Hilda Heick har dannet par, siden de var 15 år gamle. Men selv på deres ældre dage er romantikken intakt.

Keld og Hilda Heick har til august været gift i hele 56 år.

Parret mødte hinanden i skoletiden, og kærligheden har holdt ved lige siden.

Musiker-parret var blandt gæsterne til premieren på den danske film ”Rom”, som netop handler om, hvordan et par bevarer et langt og lykkeligt ægteskab.

Derfor er det da også nærliggende at få opskriften fra sådan nogle som Keld og Hilda Heick, der har bevist, hvordan det skal gøres.

- Et langt ægteskab er det da i hvert fald… og det er også meget godt, begynder Hilda Heick med et glimt i øjet.

- Vi har været sammen, siden vi var 15 år, påpeger Keld Heick.

- Det er et par år siden, følger Hilda Heick op med et smil.

Keld og Hilda Heick
Keld og Hilda Heick til gallapremieren på "Rom"
Foto: Martin Høien

Hilda Heick mener, at de har to meget defineret roller i deres ægteskab.

Hvor hun er en realist, er hendes mand nok mere drømmende.

- Keld er stadigvæk den drømmende, romantiske type. Han svæver lidt ovenover vandene, men så hiver jeg ham lige ned, fortæller hun.

- Det er, fordi jeg drømmer om dig, svarer Keld Heick.

Netop den romantiske kommentar fik et grin frem hos Hilda Heick, der smitter hendes bedre halvdel.

Læs mere om: