11. jun. 2012
Af af Dorte Quist

238 børn var i Zoo med Cecilie Hother

Cecilie Hother
Cecilie Hother
Fotos: Kim Agersten
Sammen med komikerne Mick Øgendahl, Simon Talbot, Karsten Green og Uffe Holm deltog vejrværten i Børnehjælpsdagens sommerfest.

Cecilie Hother, der nu er vært på DR Vejret, var med til give 238 anbragte børn en sjov søndag i Zoologisk Have, da hun deltog i Børnehjælpsdagens traditionsrige Sommerfest. Sammen med komikerne Mick Øgendahl, Simon Talbot, Karsten Green og Uffe Holm, hjalp Cecilie de mange modige børn, når de kastede sig ud i forhindringsløb, at holde slanger og mus og andre Zoo-oplevelser.

Bagefter var der masser af krammere fra Cecilie Hother og de andre kendisser, når børnene var kommet rigtig tæt på dyrene. Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, der - året rundt - støtter de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark. Børnene er anbragt på institution eller i familiepleje, f.eks. på grund af omsorgssvigt, vold, misbrug, seksuelle overgreb eller alvorlig sygdom i familien.

Hver dag bliver 8 børn anbragt uden for hjemmet i Danmark. Børnehjælpsdagen samarbejder løbende med kendte danskere om at give børnene positive og ekstraordinære oplevelser, som kan styrke deres selvværd eller kompetencer. Læs mere på www.bhd.dk

Læs mere om: