31. jan. 2024
Af Catja Klarskov

Årets kjole er fra kronprins Christians 18-års fødselsdag: Nyheden overvældede unge Caroline

Caroline Uldbjerg Nielsen. 
Caroline Uldbjerg Nielsen.
Foto: Martin Høien
BILLED-BLADETs læsere har stemt, og de har udnævnt unge Caroline Uldbjerg Nielsens kjole, som hun bar sidste år til kronprins Christians 18-års fødselsdag, til Årets kjole.

Caroline Uldbjerg Nielsen, 18, var næsten tom for ord, da BILLED-BLADET overbragte hende den dejlige nyhed, at læserne har stemt hendes kjole ind som vinder af Årets kjole.

Det lille ord ”Tak” blev sagt adskillige gange, da BILLED-BLADET forleden besøgte Caroline i hendes hjem i Albertslund, hvor hun bor sammen med sin mor Camilla, far Martin samt tre yngre søskende.

Caroline bar den smukke kjole med glitrende lag af tyl og transparente ærmer, da hun var inviteret til kronprins Christians 18-års fødselsdag på Christiansborg Slot den 15. oktober sidste år, som én af de to unge, der var inviteret fra Albertslund Kommune.

Det kom bestemt som en overraskelse for Caroline, at hun løb med sejren for Årets kjole, og nyheden både overraskede og overvældede den unge kvinde, der havde lagt meget energi og mange kræfter i at finde den helt rigtige kjole.

– Det gør mig så glad, at jeg har vundet. Det betyder, at jeg har gjort et godt førstehåndsindtryk med min kjole, hvilket lå mig meget på sinde. Der ligger mange tanker bag kjolen, så det betyder meget, at andre kan lide den, lige så meget som jeg selv kan. Jeg havde ikke regnet med at vinde. Jeg er jo bare lille mig, lyder det fra en overvældet og overrasket Caroline til BILLED-BLADET.

OPGAVE:Årets kjole - Interview med vinderen (Caroline Uldbjerg Nielsen)STED: Hjulets Kvarter 1b, 2620  Albertslund  JOURNALIST: Catja Klarskov FOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240126
Caroline fik god hjælp til at vælge kjolen af sin mor, Camilla.
Foto: Hanne Juul

Caroline arbejder som ufaglært social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen, og nyheden om nomineringen fik Caroline overbragt af sine kolleger, der var blevet bekendt med udvælgelsen af Carolines kjole fra nogen af deres borgere.

- Det var faktisk mine kollegers borgere, der sagde det til dem. De troede først ikke på det, men så viste manden dem det i BILLED-BLADET. Efterfølgende skulle vi have et frokostmøde, hvor jeg kom op på kontoret, og der fortalte mine kolleger, Susanne og Mette, at jeg var nomineret til Årets kjole. Først tænkte jeg, at det ikke kunne være rigtigt, men jeg blev rigtig rigtig glad.

OPGAVE:Årets kjole - Interview med vinderen (Caroline Uldbjerg Nielsen)STED: Hjulets Kvarter 1b, 2620  Albertslund  JOURNALIST: Catja Klarskov FOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20240126
Vinderen af Årets kjole 2023, Caroline Uldbjerg Nielsen, fik overrakt et billede og en buket blomster, da BILLED-BLADET besøgte hende.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: