22. jan. 2017
Af Birgitte Engen

Caroline Flemings far er død

Niels Iuel-Brockdorff
Kammerherre og lensbaron Niels Iuel-Brockdorff.
Foto: Alex Tran
Kammerherre og lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff er død efter længere tids sygdom. Han blev 78 år. Han ejede Valdemars Slot på Tåsinge og var far til TV-værten Caroline Fleming.

Fredag 20. januar døde ejeren af Valdemars Slot på Tåsinge, kammerherre og lensbaron Niels Krabbe Iuel-Brockdorff. Han var far til Caroline Fleming, og han blev 78 år.

Han har igennem længere tid været syg af kræft. Det oplyser familien søndag til Ritzau.

Købte Valdemars Slot tilbage i 2011

Niels Krabbe Iuel-Brockdorff nedstammede fra søhelten Niels Juel, der overtog Valdemars Slot efter en sejr over svenskerne i 1677. Niels Iuel-Brockdorff overtog slottet, der er Danmark største privatejede slot, efter sin far i 1971. I 2003 overdrog han delvist slottet til datteren Caroline Fleming, men han købte det tilbage igen i 2011.

LÆS MERE: Caroline Fleming har søvnløse nætter over Valdemars Slot

Datteren Caroline Fleming, der blandt andet er kendt som TV-vært, fortalte allerede i maj 2016, at hendes far var blevet alvorligt syg af kræft.

Datoen for bisættelsen er endnu ukendt. Familien anmoder om, at deres ønske om fred i den næste tid respekteres.

Læs mere om: