3. apr. 2024
Af Sofie Nymand, Ulrik Ulriksen

Grevinde Alexandra dukker op i byen med veninderne

Grevinde Alexandra
Grevinde Alexandra
Foto: Lars H. Laursen
Grevinden var i selskab med fire gode veninder, da hun dukkede op til fødselsdagsfest på Marriott Hotel i København.

For et par uger siden dannede Marriott Hotel rammerne for LøkkeFondens fødselsdag.

Fonden med Lars Løkke i front kunne fejre 12 år på bagen, og derfor havde de inviteret venner og bekendte til fest på hotellet ved Københavns kanal.

I stjerneparaden af prominente gæster dukkede grevinde Alexandra op – og hun var i godt selskab.

Grevinden, der var i en rød, glimtende kjole og høje lakstøvler, nød aftenen med fire af sine gode veninder.

Opgavebeskrivelse: Løkkefondens fødselsdagJournalist: Jan KörnerSted: Copenhagen Marriott Hotel, KøbenhavnFotograf: Lars H. LaursenOptagelsedato: 2024.03.14
Foto: Lars H. Laursen

Alexandra fulgtes med Mette Laursen, som er i bestyrelsen for Nikolai og Felix Fonden, butiksindehaver Kristina Stokkebro, designeren Elsa Adams, der i øvrigt er søster til Remee, og den mere anonyme veninde Katrina.

Aftenen bød på middag, musik, dans og auktion, hvor der blev samlet ind til udsatte drenge.

Opgavebeskrivelse: Løkkefondens fødselsdagJournalist: Jan KörnerSted: Copenhagen Marriott Hotel, KøbenhavnFotograf: Lars H. LaursenOptagelsedato: 2024.03.14
Mette Laursen, Kristina Stokkebro, grevinde Alexandra, Elsa Adams og Katrina.
Foto: Lars H. Laursen

Sammen med veninderne dansede grevinden ved bordet, og hun blev endda udpeget til ”lykkens gudinde” af konferencier Bubber. Og så blev Alexandra og veninderne endda involveret i et tryllenummer i løbet af aftenen.

Grevinde Alexandra var ikke det eneste kendte ansigt blandt fødselsdagsgæsterne. Også Rikke Hørlykke samt Peter Schmeichel og Laura von Lindholm troppede blandt andre op.

Læs mere om: