Grevinde Alexandra på tøsetur til Berlin

Grevinde Alexandra

Grevinde Alexandra flankeret af nogle af pigerne fra DR’s Pigekor.

Foto: Lars H. Laursen

Grevinde Alexandra er vild med DR’s Pigekor, og for nylig var de på tur til den tyske hovedstad.

Søndag, 28. november 2010 - af Trine Larsen

Ingen er mere stolt over DR's Pigekor end deres protektor, grevinde Alexandra, der følger de godt 50 piger i tykt og tyndt, selv på rejser i udlandet.

Og det er ikke kun som fornem frontfigur, men så sandelig også som moralsk støtte og opmuntring for pigerne og en slags rollemodel, de kan betro sig til på godt og ondt.

Da BILLED-BLADET møder Alexandra og en håndfuld piger på sightseeing i Berlin nær det kendte Brandenburger Tor, går snakken og latteren som mellem nære veninder.

De er i Berlin, fordi pigerne skal give tre koncerter. Fredag aften i den stemningsfulde Gedächtnis-Kirchen, lørdag eftermiddag i fælleshuset på De Nordiske Ambassader og søndag i Berlins Domkirke.