23. dec. 2011
Af af Jan Bergman

Kronprinsesse Marys stylist giver gode julegaveråd

Anja Camilla Alajdi
Anja Camilla Alajdi
Foto: AOP
I morgen er det juleaften, og selv om butikkerne holder længe åbent fredag, og de fleste nok allerede har ordnet deres gaveindkøb, følger der her lidt inspiration.

Anja Camilla Alajdi er en af landets førende stylister og kendt for at hjælpe en række danske personligheder med at klæde sig flot på - heriblandt kronprinsesse Mary.

Til fri.dk giver stylisten fem gode råd til gaver til kvinden, som ikke lader sig nøjes med hvad som helst i julegave.

Herunder bringer vi nogle af Anjas gode gaveråd - få resten på fri.dk.

- For det første er det generelt en god ide at give gaver, der rækker langt ind i det nye år, og derfor er mine fem bud også eksempler på netop det, fortæller hun.

1. En lun og lækker strik
- En god strik kan bruges nu i vinter, men også til de kølige sommeraftener, der kendetegner den danske sommer. Hvis jeg skal komme med et helt konkret bud, så laver Rabens Saloner noget fantastisk strik, som kan bruges til mange lejligheder og af piger og kvinder i alle aldre.

2. Et personligt smykke.
- Man kan selvfølgelig ikke komme udenom, at det næsten altid er et hit at give et smykke. Fra Marianne Dulong kan man eksempelvis få Kharisma-øreringene, der findes i tre størrelser, fire farver, med og uden brillanter og med mulighed for at kombinere yderligere med de mange forskellige vedhæng, der er designet til øreringene. Der er med andre ord et utal af muligheder for at designe sit eget personlige smykke.

Du kan finde stylistens tre andre gode gaveråd på fri.dk - klik her!

Læs mere om: