25. jan. 2017
Af Majken Munk

TILLYKKE: Fyrstinde Charlene fylder 39 år

Fyrstinde Charlene
Fyrstinde Charlene
Foto: AOP
Den stilfulde fyrstinde Charlene af Monaco har siden 2011 været fortræffelig i rollen som fyrst Alberts bedre halvdel.

Hun har sans for stil og har da også gjort sig bemærket i de verdensomspændende medier, siden hun som OL-svømmestjernen Charlene Wittstock fra Sydafrika i 2011 blev gift med fyrst Albert af Monaco.

Den 25. januar fylder hun 39 år. I sine snart seks år som fyrstinde i verdens næstmindste stat (efter Vatikanet, red.) er hun blandt andet blevet hædret med en pris for sit arbejde med at lære fattige og handicappede at svømme.

Da fyrst Albert af Monaco skulle giftes med Charlene Lynette Wittstock 2. juli 2011 var det lille fyrstedømme på overarbejde. 3500 gæster var inviteret til at overvære den lykkelige dag i slotsgården ved det kongelige palads i Monaco.

Fyrstinde Charlene fik tvillinger

En anden mærkedag i fyrstinde Charlenes liv var naturligvis fødslen af tvillingerne Jacques og Gabrielle. De kom til verden 10. december 2014 og har siden da charmeret mange med deres dejlige krøllede hår.

LÆS MERE: Fyrst Albert og fyrstinde Charlene tager til USA

Faktisk gik der ikke mere end et år, før Jacques var med på sin første officielle opgave, og han er efter sigende meget lig sin far.

- Jacques er virkelig chefen. Han er vokset meget og ser ud til at have arvet meget af sin fars karakter, har fyrstinden blandt andet sagt til det franske magasin Paris-Match.

Se en perlerække af flotte billeder af fyrstinde Charlene i galleriet herunder:

GALLERI: TILLYKKE til fyrstinde Charlene

Læs mere om: