"Lærer vi egentlig noget af dette her? Lever vi egentlig vores liv, som vi bør? Prioriterer vi vores tid rigtigt? Hvilke ofre bringer vi? Får dette her os til at stoppe op? Næh … det gør det garanteret ikke. Kun i et splitsekund, og så er vi videre igen".

Sådan sagde en af medarbejderne på BILLED-BLADET forleden, da vi hørte om den frygtelige tragedie, der havde ramt Sophie Fjellvang-Sølling. Fra det ene sekund til det andet mistede hun sin mand, Nikolaj. Han blev kun 36 år.

Tragedien var til at tage at føle på. Rungende. Hjerteskærende og fuldstændig forfærdelig. Som med et fingerknips ændrede den lille families liv sig markant.

I søndags døde Jan Trøjborg. Han blev kun 56 år. To dage forinden havde han holdt en smuk og kærlig konfirmationstale til sin ældste datter. Han lovede altid at være der for hende. Selvfølgelig. Ens far er der jo altid … eller? To dage senere var det hele forbi. Tragedien var til at tage at føle på. Som med et fingerknips havde fire børn mistet deres far.

Lever vi egentlig vores liv, som vi bør? Prioriterer vi vores tid rigtigt? Jeg skal slet, slet ikke gøre mig klog på, hvordan Nikolaj Fjellvang-Sølling og Jan Trøjborg levede livet. På ingen måde. Jeg kan blot konstatere, at de udefra set begge var aktive, de var dygtige, og de var kærlige familiemennesker. De var højtelskede.

Jeg sender de allerbedste og kærligste tanker til de efterladte! Og husk så at leve, mens du gør det!