Annisette - fra omrejsende tivoli til Savage Rose

Foto: AOP
Annisettes sangkarriere begyndte tidligt, da hun som syvårig blev taget rundt på markeds- og tivolipladser for at synge med sin mor.

De fleste kender hende som den mørke skønhed i Savage Rose, men Anisettes karriere begyndte faktisk i et omrejsende tivoli.

Britta Bjerre, SØNDAG, redigeret af Trine Fisker

Vi er mange herhjemme, der kender Savage Rose for Annisettes karismatiske person, hendes tryllebindende stemme, hendes bare tæer på scenen og hendes store kærlighed til den nu afdøde Thomas Koppel, der sammen med Annisette meget hurtigt blev synonym med Savage Rose.

Men Annisettes karriere begyndte allerede, da hun var syv år, hvor hendes mor begyndte at rejse rundt med Annisette og søsteren Rudi og lod dem synge på markeds- og tivolipladser.

Fortsatte med at rejse verden rundt

Og det med at rejse fra sted til sted har fulgt Annisette gennem hendes liv.

- Jeg begyndte som lille med at synge i omrejsende tivolier, og jeg er fortsat med at rejse rundt i verden og har fået venner rundt om på det meste af Jorden.

- Jeg har besøgt mennesker i flygtningelejrene i Libanon. Børn uden forældre, uden ben og uden arme. Jeg har sunget, mens bomberne faldt. Boet og sunget med gadebørn i Filippinerne. Rejst rundt og sunget til store internationale manifestationer for fattige arbejdere. Været med til at befri den tyrkiske gruppe Yurum fra Tyrkiets evige fængsler. Har turneret fra USA's sydstater til Grønland. Thomas og jeg tog altid børnene med på vores turnéer. Det er derfor, jeg på den nye plade har tilegnet nummeret »Travelling Child« til mine børn. Og snart tager Savage Rose af sted på endnu en turné gennem Danmark, Norge og Grønland, forklarer hun.

Hun lignede en egyptisk prinsesse

Men tilbage til begyndelsen. Da Annisette var 19 år sang hun i et orkester. Thomas Koppel havde hørt, at hun måske var noget for Savage Rose, der manglede en sanger, og var mødt op for at høre hende optræde.

I et interview i SØNDAG fra sommeren 2005 fortalte han:

- Annisette stod deroppe på balkonen og lignede en egyptisk porcelænsfigur. En prinsesse simpelthen. Og så kom den dér store, bløde, varme stemme ud, som gjorde, at man var nødt til at holde fast i et eller andet, for man blev helt svimmel, huskede han.

Da de mødtes bagefter, var de begge generte. Men de forelskede sig lige på stedet. Men som de også begge sagde:

- Forelskelsen var rent musikalsk i starten. Først tre år senere, efter en koncert i Oslo, hvor musikken svirrede som en kæmpe magi hen over hovederne på os alle, gik der bare hul på det.

Siden da var de uadskillelige. Og Savage Rose blev fra da af nærmest synonymt med de to, Annisette og Thomas Koppel.

LÆS MERE: Selv om hendes livs kærlighed Thomas Koppel er død, så fortsætter Anisette med at synge. Læs hvorfor lige her!


KLIK HER OG FÅ DE SENESTE NYHEDER OM DE KENDTE





Emmelie: Jeg er verdens lykkeligste pige

- Jeg forstod det slet ikke lige da det skete, forklarer Emmelie de Forest om det øjeblik, hvor Danmark blev udråbt som vinder af Eurovision Song Contest 2013.

Vi vandt! Emmelie gjorde det!

20 årige Emmelie vandt for tredje gang det Europæiske Melodi Grand Prix til Danmark - præcis 50 år efter vi vandt første gang med Dansevisen.
femina
  • I Paris kan du købe éclairs i ethvert bageri. Eclair betyder lyn, og navnet hentyder muligvis til, at de små vandbakkelser med fyld kan spises med lynets hast i bare to mundfulde.
  • Pak tasken med alle de kære små rejsestørrelser, der gør tasken lettere og er ”lovlige” igennem check-in, hvis du er så heldig at skulle udenlands
  • Dyreprint har været en trend i mange sæsoner, men aldrig i så udpræget grad som nu. Find dit favorit print her - trenden holder nok et par sæsoner endnu
  • Kom masser af godt fyld i dine scrambled eggs, så de virkelig mætter. Jeg foreslår kartofler, spinat og varmrøget laks, det passer perfekt til de blide æg
  • Hos billedkunstner Sarah Hvass hersker der en form for holistisk kaos i hendes finurlige møbler og genstande, vilde sans for farver og detaljefyldte malerier og illustrationer. Her er udtryk og indtryk fra så mange sider og verdener, at det leder tankerne hen på en slags moderne folklore anno 2013
udeoghjemme
viunge
seoghoer
elle
familiejournal
Disclaimer • Aller Media A/S © 2013 • aller.dk