Billeder - Helena Christensen smykker sig i dansk design
Gudesmukke Helena Christensen lader sig igen pryde med fantastiske smykker fra Ole Lynggaard, i forbindelse med smykkefirmaets nye kollektion ”Back to Basics”.
Det er ikke første gang, den tidligere supermodel, har arbejdet sammen med Ole Lynggaard Copenhagen. Og det er da også en tydeligt beæret Helena Christensen, der har sagt ja til at stå model for firmaets nye kollektion endnu en gang.
- Jeg er meget beæret over at blive valgt som model og frontfigur for så fantastisk et brand. Historien og arven som knyttes til Ole Lynggaard Copenhagens smykker er imponerende, fortæller Helena Christensen.
Det kræver da heller ikke den store fantasi at forstå, hvorfor Ole Lynggaard har ønsket at arbejde sammen med Helena Christensen igen.
SE OGSÅ: Se Helena Christensens skønne boheme-stil
I det nye samarbejde præsenterer Helena, Ole Lynggaards smykker i en kollektion, der henter inspiration i 1920'ernes håndværksmæssige traditioner, med et design, der ikke er ulig det man kan finde i arvestykker fra bedstemødre og oldemødre.
Helena Christensen ser da heller ikke samarbejdet som bare arbejde, men henter selv inspiration fra den traditionsbundne smykke-virksomhed.
- Jeg holder meget af familievirksomheder, jeg bliver inspireret af samarbejdet og jeg er forelsket i smykkerne, fortæller Helena Christensen.
Se de flotte billeder fra Ole Lynggaard med den evigt smykke Helena Christensen som blikfang:












![[title]](http://www.femina.dk/sites/femina.dk/files/storage_1/media/article/1321-sandaler-stort.jpg)




