Kvinderne i familien er lykkelige, mens Keld vist lige skal vænne sig til tanken om at blive halvsvensker.

Forårssolen skinner over Sydsverige. Der er fuglefløjt i luften, og alt ville have været den pureste idyl, hvis ikke en håndværker havde skruet helt op for sin radio. Larmen skærer tydeligvis i Keld Heicks musikalske ører, men det er nu ikke kun derfor, hans smil er lidt mere tøvende end vanligt.

Mens Hilda Heick begejstret viser rundt i parrets nye hus, følger Keld efter i baggrunden uden at sige alverden. Han akkompagnerer af og til sin kones fortælling med et forsigtigt "joh, joh ..." eller "ja, ja ...", der ikke ligefrem klinger af forventningsfuld fryd. Det er første gang, han ser de indvendige vægge, og han tager det hele i øjesyn med en afmålt velvillighed.

Projektet er ikke hans. Det er ingen hemmelighed. Men Hilda og Annette Heick har i skøn forening overbevist ham om det smarte i at bo på datterens nabogrund. Og går alt efter planen, står huset på 168 kvadratmeter færdigt fredag den 10. juni.

- Hilda har taget beslutningen, hver gang vi er flyttet, og det er altid endt med, at jeg er blevet glad for det. Det bliver jeg nok også her. Vi har jo de der to rollinger inde ved siden af, smiler Keld.

Hele øvelsen går ud på at komme tæt på børnebørnene, Eliot, snart syv år, og Storm, to år. Og bedsteforældrene kommer helt tæt på. Der bliver åben adgang mellem de to haver, så drengene kan løbe frit frem og tilbage.