14. feb. 2024
Af Catja Klarskov

Bodil Jørgensen har været gift i 25 år: For mig er kærlighed at man sætter hinanden fri

Bodil Jørgensen. 
Bodil Jørgensen.
Foto: Stine Heilmann.
Skuespiller Bodil Jørgensen, som har været gift i 25 år, deler sin opskrift på livslang kærlighed.

I dag markeres kærligheden i mange hjem verden over med hjerteballoner, fyldte chokolader og røde roser i lange baner.

Valentinsdag er for nogle en anledning til at fejre en ny og spirende kærlighed, mens den for andre hylder den, der har haft god tid til at slå dybe rødder.

Det sidste er tilfældet for skuespilleren Bodil Jørgensen, 62, der har været gift med sit livs kærlighed, filmfotograf Morten Søborg, i 25 år.

Et langt og lykkeligt ægteskab er dog ikke noget, man kommer sovende til, og i et stort interview med Alt for damerne deler skuespillerinden sin opskrift på livslang kærlighed.

– For mig er en stor del af kærligheden, at man sætter hinanden fri. Og her snakker jeg ikke om åbne forhold, men jeg mener bare, at jeg har mine interesser, og jeg må gerne komme en time for sent hjem, fordi jeg har mødt en eller anden, der var spændende at tale med. Man skal ikke holde hinanden fast. Nærheden kan godt involvere resten af verden, som jeg ser det, men det kan man jo godt blive lidt uenige om sommetider. Særligt når den ene er meget ude, og den anden er meget hjemme, fortæller den erfarne skuespillerinde til Alt for damerne.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-02-14/bj-og-ms.jpeg
Bodil Jørgensen sammen med sin mand, Morten Søborg.
Foto: Dan Mariegaard

Bodil Jørgensen har altid haft sin sikre havn i Morten Søborg, men selv om hun ofte er væk på filmoptagelser i længere perioder, så har det aldrig fået kærligheden mellem parret til at skrumpe.

Skuespillerinden er kendt fra en række danske film- og tv-serier, blandt andet ”Badehotellet”, ”Minkavlerne” samt ”Hvidsten Gruppen”.

Bodil Jørgensen og Morten Søborg har sammen sønnen, Østen, 22, og datteren Rigmor, 15. Bodil Jørgensen har desuden en søn, Johannes, 27, fra et tidligere forhold.

Læs mere om: