23. maj. 2012
Af af Jan Bergman

Benedikte Utzon lukker forretningen

Benedikte Utzon
Benedikte Utzon
Foto: AOP
Kendte og kongelige har nydt stor glæde af Benedikte Utzons mange fantastiske kreationer.

Den berømte danske designer, Benedikte Utzon, er gået konkurs. Produktionen af nye kollektioner indstilles, skriver bt.dk

Det bekræfter Lars Bo Jørgensen, adm. direktør i selskabet Benedikte Utzon A/S over for avisen.

- Det er korrekt, at vi er gået konkurs. Det er desværre svære tider, og vi har haft store problemer med at få vores penge hjem fra butikker, der har aftaget vores kollektioner. Vi har også modtaget ordrer, hvor mange butikker ikke kunne tage imod det, som de havde bestilt, siger Lars Bo Jørgensen.

Benedikte Utzon er kendt for sine eksklusive kollektioner og har, blandt andet, designet tøj til dronning Margrethe og kronprinsesse Mary.

Under "Vild med dans" valgte Christine Schaumburg-Müller også en Benedikte Utzon kjole, da programmet havde dansk tema.

Designerens forretning har oplevet en stærkt dalende ordrebeholdning i løbet af efteråret 2012. Det har i sidste ende gjort det umuligt for firmaet at overleve, konkluderer bt.dk.

Læs mere om: