29. apr. 2013
Af af Trine Fisker

Charlotte Bircow: Fantastisk at få øjenvipper igen

Charlotte Bircow
Charlotte Bircow
Foto: AOP
I 2011 fik Charlotte Bircow konstateret brystkræft. Behandlingen betød at hun tabte sit hår. I dag er det så langt at hun kan samle det i en knold. Men det er ikke det hun er mest glad for.

I april 2011 fik Danmarks Fitnessdronning og kvinden bag de populære træningsvideoer- og dvd’er Charlotte Bircow konstateret brystkræft.

Hun har gennemgået seks gange kemobehandling og 36 strålebehandlinger og behandlingerne betød, at Danmark pludselig blev mødt af en Charlotte Bircow, der skjulte sit skaldede hoved under et tørklæde.

Siden da har vi set hende med korte, klædelige krøller. I dag er håret igen blevet så langt, at hun kan sætte det op.

Charlotte Bircow synes ikke selv, at kræften har forandret hende. Læs hvad sygdommen i stedet har betydet for hende.

Jeg gik og græd konstant

Men det er faktisk ikke det at få hår igen, der har optaget hende mest, siger Charlotte Bircow til SØNDAG.

– Det mest fantastiske har været at få øjenvipper igen. For uden øjenvipper får man hele tiden vind og vejr og støv ind i øjnene, og jeg havde det, som om jeg gik og græd konstant. Det var ret forfærdeligt, faktisk, siger hun.

Dermed ikke sagt at hun ikke er glad for, at hun nu har vokset en flot frisure, der kan sættes op i en lille knold i nakken.

– Jeg er selvfølgelig glad for, at jeg har fået hår. Og jeg er oveni købet så heldig at have fået et supergodt, stærkt og tykt hår, siger hun.

Færre mænd overlever en kræftdiagnose i forhold til kvinder – blandt andet fordi de ikke kommer til læge i tide. På soendag.dk får du symptomer på, at din mand måske har kræft.

Børnene bestemmer hårets længde

Da håret begyndte at gro ud igen overvejede Charlotte Bircows om hun skulle holde sig til kort hår eller om håret skulle gro langt. Og her blev Charlotte Bircows tre børn spurgt til råds, fortæller hun.

Hun spurgte sine børn, om hun skulle fortsætte som korthåret, men alle tre børn var enige om, at de gerne vil se deres mor med lidt længere hår.

- Og det har de fået lov at bestemme, siger hun.

Læs mere om: