10. jul. 2013
Af Lisbeth Grube

Jim Lyngvild tatoverer fjer på hele kroppen

Jim Lyngvild
Jim Lyngvild
Foto: Alex Tran
Modediktatoren Jim Lyngvild bruger 100.000 kroner på kæmpe tatovering.

Jim Lyngvild bekender sig til asatroen i en grad, så han vil smykke sig permanent. Modediktatoren er i gang med at dække hele sin krop med en gigantisk fjer-tatovering, skriver Ekstra Bladet.

Meningen fra Jim Lyngvild er, at det skal ligne den fjerham, asa-guderne tog på, når de fløj ud over menneskene for at føle sig ophøjede.

- Jeg skal dækkes helt ned af maven, lysken og begge ben. Der vil ikke være en plet på mig, der ikke er farvet, når jeg er færdig, siger Jim Lyngvild, som bruger en mindre formue på sin permanente fjerpragt.
- Den kommer til at koste mig 100.000 kroner, røber han til avisen.

Se alle artikler om Jim Lyngvild

Ifølge Jim Lyngvild var det noget af en manddomsprøve at få tatoveret fjerene på brystbenet.

- Det gjorde så ondt, at jeg troede, jeg skulle kaste op og dø. Jeg var lige ved at stoppe, tilstår Jim Lyngvild.

Læs mere om: